Min Familie

 

Min dejlige kone hedder Janni. Hun er bogholder og har godt styr på tal og lovgivning. Hun er er meget engageret i byen hvor vi bor og er via foreningsarbejde mv. med til at byens børn får det bedre. Hun trækker også det store læs når det handler om at få familien til at hænge sammen. Hun har styr på alt muligt som f.eks. fødselsdage, hvornår børene skal til svømning, forældremøder, forældreIntra og helt ned til hvornår Nanna skal have klippet negle igen :-) Hun er bare alletiders og det bedste livspartner jeg kunne drømme om. 

 

Vores ældste datter hedder Sofie. Hun er en god pige der dygtigt i skolen. Hun har et specielt ”storesøstergen”, der er med til at hun ubevist hjælper de 2 mindre søskende når der er behov for det. Der var en gang en der sagde at man skal sørge for at det førstefødte er velopdraget, så går det hele nemmere med de efterfølgende børn. Jeg tror at der er noget om snakken. Dog er hun en anden når hun ser Tv eller hvis hun sidder med hendes mobil. Det er ligesom at hun så slet ikke kan høre hvad der foregår omkring hende – men det gælder hvis nok alle børn (og nogle voksne) :-) Sofie er kreativ og dygtigt til både at tegne og få ideer. Hun er god til at synge og til at huske. Jeg undres tit over hvordan hun kan huske teksten på en sang hun blot har hørt få gange. Sofie havde allerede i en tidlig alder en fremtrædende personlighed, som gør hende både omsorgsfuld og ambitiøs.

 

Lukas er vores søn. Han elsker at lege med LEGO. Han sparer gerne sammen til de helt store æsker, så kan rigtigt kan fordybe sig i de fantastiske klodser. Spil – gerne Nintendo eller Xbox – kan også nemt fange hans opmærksomhed. Hvis han fik lov kunne han sidde i timer foran et computerspil. Når jeg tænker over det, så ligner han på det punkt temmelig meget sin far :-) Lukas spænder vidt i sine tanker og væremåde. Nogle gange er han ”helt blank” og skal have det skåret ud i pap. Andre gange har han fuldstændig styr på det - og overrasker os med viden og indsigt. Han er det meste af tiden en følsom og rolig person som fordyber sig i en leg. Heldigvis kan han også komme op i tempo - og tager gerne en ”slås kamp” med farmand på sofaen – eller en hoppetur på trampolinen med sine søskende.

 

Nanna er vores yngste datter. Hun er en livsglad pige, der både har charme og vilje. Der skal gerne ske noget og hun elsker hvis hun må være med i de ting som hendes søskende laver. Hun kan få langt tid til at gå med at pjatte og have det jublende sjovt, både alene men også meget gerne sammen med andre. Ind i mellem går tiden også med at læse bøger og laver tegninger. I haven er der både en gynge og en trampolin og de bliver også flittigt benyttet når vejret tillader det. På samme vis som de fleste andre børn vil Nanna også gerne have tingene på hende måde - og selvom hun er den mindste i flokken kæmper hun bravt for at det går som hun vil.